Odense Slot


Kontorer

I dag hvor de flestes arbejde udgør en stadig mere intens og væsentlig del af hverdagen, spiller de fysiske rammer en meget vigtig rolle i opbygningen af det rigtige miljø. Det optimale byggeri i de rigtige materialer og farver kan være medvirkende til synergien mellem den ansatte og arbejdets faktiske udførelse. Individuelle og personlige rammer på jobbet er i dag et meget væsentligt grundlag for den gode trivsel. Både for den ansatte og for gæsten i virksomheden.

Det forhold afspejler sig også i en lang række af de nyeste erhvervsbyggerier, hvor bygherre og arkitekter i vid udstrækning, fra de ydre til de indre rammer, tager hensyn til individet bag en ansat. Der tilstræbes i langt højere grad en personlig indpakning og tilgang til jobbet med henblik på øget trivsel, godt indeklima og høj effektivitet.

Det er vores holdning, at indretning af gulve til kontorer, møde- og konferencelokaler skal være en naturlig del af helheden i ethvert projekt. En stor farveflade, som et gulv jo udgør, skal kunne koble sig på de eksisterende rum med den diskretion eller opmærksomhed, som man nu tilstræber. Som professionelle gulventreprenører medvirker vi til at skabe sammenhæng mellem de forskellige faktorer, der er en del af den faktiske virkelighed: Rummets dimension, loft og vægfarver m.m