Professionel rådgivning inden for gulvbelægning, linoleum og tæpper

Den rigtige gulvbelægning er en oplevelse at se på. Den tjener sig ind gennem en lang levetid, den er let at rengøre og vedligeholde. Det lyder simpelt, og det er det også, hvis opgaven gribes rigtig an. Her er samarbejde et vigtigt begreb – ikke kun mellem kunden og os, men i alle led – lige fra lærlingen til ledelsen. Det giver styrke og en fælles og seriøs holdning til arbejdets udførelse.

Hos LH-gulve begynder kundekontrakten ofte hos konduktøren. Her afdækkes de aktuelle behov, og de eksisterende gulve vurderes med henblik på en eventuel renovering. Konduktøren her et indgående kendskab til alle typer gulvbelægning og øvrige materialer, som bruges i faget.

Den ekspertise kommer ofte kunderne til gode. LH-gulve kan vejlede og rådgive, inden valget træffes. Udvalget er i dag så bredt, at der findes en belægning, der præcis dækker behovet – både når det gælder funktionelle egenskaber og udseende. Vi samarbejder kun med de bedste og mest alsidige producenter og kan således tage hensyn til kundernes individuelle og helt specielle krav.

Veluddannede montører

Det er veluddannede montører, der sørger for den endelige montering af opgaven ude hos kunden. Igen er det stor faglig viden og en seriøs holdning til arbejdet, der kendetegner alle medarbejdere. Montørerne er eksperter på hvert deres felt, og de er under stadig uddannelse, så de også kan møde morgendagens udfordringer i faget. Drejer opgaven sig om vådrum, har udvalgte montører også Gulvbranchens Vådrumskontrols svejsecertifikat som en ekstra tryghed for kunden.

Virksomhedens årelange erfaring med at løse gulvopgaver over hele landet har givet en meget omfattende ekspertise. Den ekspertise stiller vi gerne til rådighed både som hovedentreprenør og som underleverandør.

Hos LH-gulve får du professionel rådgivning og vejledning om alle former for gulvbelægning, herunder linoleum, tæpper, undergulve og edb-gulve.

Ring til os i dag og få en uforpligtende snak omkring dit nye gulv.

Linoleum

Skønt det er mere end 100 år gammelt har linoleum aldrig haft større aktualitet end netop nu, når der skal findes kreativ belægning til erhvervs- og institutionsgulve. Linoleum er naturens eget materiale. Kombinationen af basisråvarerne linolie, træmel, harpiks, kalksten og jute giver det færdige produkt en usædvanlig slidstyrke.

I princippet foregår selve fremstillingen af linoleum på samme måde som i begyndelsen, men moderne maskineri og computerstyrede systemer sikrer i dag et endnu bedre produkt.

Man siger om materialet, at det ældes med ynde, og en alder på både 20 og 30 år er ikke usædvanligt for et linoleumsgulv. Så linoleum får topkarakter, når nøgleordet er holdbarhed.

Udover det funktionelle, hvor linoleum scorer topkarakter i holdbarhed, hygiejne og nem rengøring, gør det store farveudvalg det samtidig muligt at skabe et helt personligt gulv med mønsterlægning eller motiver – lige fra det klassiske, hyggelige, varme og behagelige til de mere moderne, sprælske og rummelige mønstereffekter.

Du får en verden af muligheder, hvor kun fantasien sætter grænser. Og tager man en af vore eksperter med på råd, vil en verden af nye muligheder åbne sig. Materialets fremragende brugsegenskaber betyder, at flere og flere virksomheder og institutioner, hvor trafikintensiteten er stor, vælger at indrette med kreative linoleumsbelægninger.

Vore konduktører stiller gerne deres viden og produktmæssige ekspertise til rådighed, både når det drejer sig om den rigtige linoleumstype samt rådgivning omkring valg af mønster- og farvekombinationer.

Tæpper

Melerede eller mønstrede, uld eller syntetiske, bouclé eller berber. Uanset hvilket valg, man træffer, vil det faste tæppe blive et varmt og smukt bekendtskab, en rigtig slider og en udfordring til kreativiteten.

Faste tæpper giver en stor rumoplevelse og mindsker den efterklang og de rungende lyde, som ofte er et stort problem for et rums brugere. Følger man fagmandens råd omkring korrekt rengøring og vedligeholdelse, vil det skabe et forbedret indeklima.

Det melerede tæppe fra væg til væg er stadig et populært valg, men specialdesignede tæpper, hvor farver og mønstre afstemmes efter rummets udseende og anvendelse, vinder mere og mere frem. En korrekt udført mønsterlægning giver et rum atmosfære og byder på liv og oplevelser. Perfekt mønsterlægning er ikke den enkleste disciplin, men vores montører er specialuddannede og står som garant for den højest opnåelige håndværksmæssige finish og kvalitet.

Vi rådgiver naturligvis også, hvis man ønsker at forsyne tæppet med eget logo, eller hvis der ønskes en helt speciel farvenuance til det nye gulvtæppe. Mulighederne er utallige, og kun fantasien sætter grænser. Over to tredjedele af alle europæiske tæpper er miljømærkede og dermed omfattet af en fælles europæisk miljømærkning: GuT.

I Danmark testes tæpperne af Teknologisk Institut for indhold og afgivelse af en række stoffer samt for lugt. Kun tæpper, der har bestået denne test, får lov at bære GuT-mærkatet. Herudover stilles der en række krav til erhvervstæpper. De skal bestå tests, der for eksempel afprøver deres brandhæmmende og antistatiske egenskaber, og de skal opfylde særlige krav til farveægthed og slidstyrke.

Trægulve

Fra Arilds tid har naturen skabt smukke gulve til både slot og hytte. Nutidens trægulve er naturligvis bedre i sin konstruktion end datidens, men følelsen af at have træ under fødderne er den samme nu som dengang.

Træ er et levende, varmt og indbydende materiale. Det er formbart og robust. Ikke to træer er ens, og således er heller ikke to trægulve helt ens. Hvert gulv har sit individuelle præg sat af træårernes spil og mønstre. Gulvet bliver oftest smukkere, efterhånden som det bruges, og tiden går.

Danskernes nationalgulv er bøgegulvet, men der findes i dag en lang række spændende muligheder, hvor blandt andet eg, ask og birk giver meget forskellige gulve i både udseende og anvendelse.

Herudover findes der mange andre træsorter, som giver meget forskellige løsninger som ahorn, kirsebær og mere eksotiske som merbau og kempas.

Man kan vælge trægulve, der har fået en overfladebehandling med enten lak eller olie. Igen giver behandlingen gulvet et specielt udseende og understreger brugsegenskaberne.

Til alle former for byggeri eller istandsættelse bør man tage hensyn til trafikintensiteten i de rum, hvor træ vælges som belægning. Det giver mulighed for at vælge netop det gulv, hvis hårdhedsgrad passer optimalt til de daglige belastninger.

Undergulve

For at opnå det perfekte resultat er det også vigtigt at undersøge undergulvets kvalitet, uanset om der er tale om nybyggeri eller renovering.

Nye kabel- og rørføringer i eksisterende rum eller sammenlægning af rum kan give højdeforskelle, som skal udlignes for at give den perfekte løsning.

Forskning, nye materialer og nye arbejdsmetoder har gjort arbejdet med undergulve langt mere effektivt. I stedet for langsomt tørrende afretningslag kan der for eksempel uden problemer i dag udlignes højdeforskelle med træbaserede pladegulve. Denne form for konstruktion er tør, så man kan lægge topbelægningen umiddelbart efter afretningen.

LH-gulve leverer et helt specielt system til konstruktion af undergulve med et cement-slidlag.

Et korrekt undergulv forudsætter, at man kender den rigtige teknik. Tyndpudsbelægninger skal blandes rigtigt og fordeles, så alle ujævnheder undgås, hvilket kræver fagfolk. LH-gulve sørger for specialuddannede medarbejdere, der således er blevet specialister i undergulve.

Når undergulvet er perfekt, afdækkes selve gulvets trafikbelastning ved hjælp af GSO's gulvfaktainddeling.

Miljø- og indeklimaproblemer, særlige sikkerhedskrav, akustiske forhold, vedligeholdelse og rengøringsforhold tages også med i vurderingen, inden der laves en anbefaling af de bedste materialer til gulvene.

Edb-gulve

Skal der vælges gulv til kontor- og administrationslokaler, edb-maskinstuer, tavlerum, produktionshaller, lyd- og tv-studier eller andre former for lokaler, der har behov for en fleksibel kabelføring, så er edb-gulve den optimale løsning. Her opnås et fleksibelt gulv med næsten ubegrænsede muligheder for undergulvsinstallationer. Gulvet kan klare store belastninger og monteres nemt og hurtigt uden at tilføre bygningen fugt. Ligeledes udføres eventuelle fremtidige efterinstallationer i forbindelse med ombygning eller tilbygning nemt og problemfrit.

Gulvet leveres i forskellige udgaver, så det kan skræddersys til det enkelte lokale ud fra krav om eksempelvis elektrostatisk afledning, lav fladevægt, klimastyring, lyddæmpning og brandsikkerhed.

Edb-gulve består af optagelige plader med en kerne af tætkomprimeret spånplade eller fiberforstærket kalciumsulfat monteret med topbelægning efter eget valg. Pladerne er placeret på justerbare støtteben af galvaniseret stål.

Hvor vidt den optimale løsning bliver faste tæpper, vinyl, træ eller linoleum afhænger af ovenstående forhold, men den personlige smag spiller naturligvis også en vigtig rolle.